Dina Ögon | Orion
Et af Nordens mest roste bands i disse år, svenske Dina Ögon, er klar med nyt album, der følger op på deres seneste lille mesterværk, "Oas".
Fra det nye album, "Orion", finder man bl.a. singleforløberen 'Glitter', der ifølge bandet er en rejse både opad, fremad og indad. Deres musik har ofte været karakteriseret som tilbageskuende og en anelse nordisk-nostalgisk i sit udtryk, men Dina Ögon oplever selv, at musikken faktisk altid ser fremad og en smule sidelæns. Musik der trods en genkendelig, drømmende lyd vi har kendt fra årtier tilbage, afspejler tiden vi lever i.